Hovedmenu
Devolutions-blog

Nyheder, opdateringer og indsigter fra Devolutions.

10 new year resolutions tips for it pros devolutions blog

10 nytårsforsætter for IT-professionelle

Dette blogindlæg giver 10 konkrete nytårsforsætter skræddersyet til IT-professionelle, med fokus på at forbedre sikkerhed, effektivitet og personlig trivsel i 2025.

Et nyt år er på vej, og det betyder, at millioner af mennesker verden over laver nytårsforsætter. De årlige løfter handler om ting som at ville leve sundere (godt tip: sov mere, og drik mere vand!) og love at være klogere med pengene (hvor meget LEGO har man egentlig brug for?).

I lyset af den tradition tænkte vi, at det ville være nyttigt at foreslå 10 nytårsforsætter, der passer til IT-professionelle. Det er handlinger, strategier og vaner, som kan forbedre din arbejdsoplevelse, din indsats og dine resultater markant, og måske også din indkomst (du ved, hvad det betyder, ikke? MERE LEGO!).

Klar til at forandre din arbejdsoplevelse og måske også dit liv? Lad os komme i gang!

Forsæt nr. 1: „Jeg vil øge hyppigheden af sikkerhedskopieringer.“

Der var engang, hvor det var fint nok, at de fleste virksomheder tog backup dagligt eller endda ugentligt (og ja, nogle gjorde det månedligt eller bare „når de lige kom i tanke om det“). Den tid er forbi.

Med trusler som ransomware i vækst er det afgørende at tage flere backups i løbet af dagen. Og, og det kan vi ikke understrege nok, du bør også tjekke dine backups regelmæssigt, så du er sikker på, at de er pålidelige og kan bruges efter en katastrofe.

Forsæt nr. 2: „Jeg vil designe med henblik på tilbagerulning.“

Ofte er system- og softwareopdateringer forudsigelige og udramatiske, og det er præcis det, du ønsker. Men indimellem udløser de problemer, herunder nogle, der kan ramme kritiske arbejdsgange eller skabe sikkerhedshuller. Da der ikke findes nogen måde at garantere, at en opdatering bliver fejlfri, er det næstbedste at designe en strategi for tilbagerulning, som træder i kraft, hvis en opdatering udvikler sig til en fiasko.

Forsæt nr. 3: „Jeg vil holde mig ajour med softwarepatches.“

Rettidig patching er afgørende, men lad os være ærlige: det kan også være overvældende. Der findes så mange værktøjer, apps og platforme, og de vil alle have patches (og derefter flere patches). Heldigvis kan du lette byrden og vinde noget tid tilbage med et godt værktøj til patchstyring.

De enkleste værktøjer ligner påmindelser om softwareopdateringer, der giver dig besked, når en ny patch er tilgængelig. Det er nyttigt, men husk, at du stadig selv skal ud og lægge patchen på. Mere omfattende værktøjer scanner proaktivt netværkssystemer for at finde manglende patches, og de kan konfigureres til automatisk at downloade og installere patches på planlagte dage og tidspunkter. Vil du have indsigt og råd om nogle populære løsninger på markedet, så læs denne nyttige artikel hos TechRadar.

Forsæt nr. 4: „Jeg vil udarbejde en plan for hændelsesrespons.“

I timerne lige efter et cyberangreb kan det at vide, hvad, hvornår, hvorfor, hvor og hvordan du skal reagere, være den afgørende forskel mellem at begrænse skaden og at lide massive tab. Derfor har du brug for en omfattende hændelsesrespons, som National Institute of Standards and Technology (NIST) definerer som „dokumentation af et forudbestemt sæt instruktioner eller procedurer til at opdage, reagere på og begrænse konsekvenserne af et ondsindet cyberangreb mod en organisations informationssystemer.“

Når du skal udarbejde din plan for hændelsesrespons, så start med et framework, der beskriver responsaktiviteterne, og gør det klart, hvordan de er grupperet eller opdelt. Frameworks findes hos flere organisationer, blandt andre NIST, ISO, ISACA, SANS Institute og Cloud Security Alliance. Det er også klogt at bruge playbooks til hændelsesrespons, som indeholder procedurer for, hvordan du håndterer almindelige angreb forårsaget af malware, ransomware, phishing, internt misbrug og så videre. Der findes mange eksempler og skabeloner, herunder denne fremragende ressource, som er udarbejdet af regeringen i Western Australia.

Forsæt nr. 5: „Jeg vil fjerne brugen af svage adgangskoder i hele organisationen.“

Hvis nogle slutbrugere i din organisation stadig vælger svage adgangskoder, kan det være en (lille) trøst at vide, at du ikke er den eneste IT-professionelle, der kæmper med den frustration. Resultaterne af den årlige adgangskodeundersøgelse fra NordPass i 2024 er netop offentliggjort, og endnu en gang er „123456“ den mest almindelige virksomhedsadgangskode, efterfulgt af „123456789“, „secret“ og den gamle klassiker, som hackere elsker: „password“.

I år er din opgave at gøre alt, hvad du kan, for at få slutbrugerne til at holde op med at vælge svage adgangskoder (og det gælder også ledere, der kan være lige så slemme til det!). Nogle anbefalinger til at mindske risikoen er:

  • Håndhæv 2FA/MFA
  • Håndhæv adgangssætninger i stedet for adgangskoder
  • Brug en pålidelig adgangskodeadministrator med en indbygget generator til stærke adgangskoder
  • Implementer PAM, og håndhæv just-in-time-adgang til privilegerede konti
  • Sammenlign alle mulige adgangskoder med en liste over kendte svage og kompromitterede adgangskoder (ifølge NIST; se SP-800-63B, afsnit 5.1.1.2, afsnit 5)
  • Håndhæv en politik for adgangskodehistorik, så slutbrugere ikke genbruger gamle adgangskoder (Center for Internet Security anbefaler at sætte værdien til 24 eller mere; se afsnit 1.1.1).
  • Lad slutbrugere kopiere og indsætte adgangskoder. Ellers bruger de sandsynligvis enkle, korte adgangskoder, der er lette at huske (ifølge NIST; se SP 800-63b, afsnit 5.1.1.2).
  • Giv slutbrugerne undervisning i cybersikkerhed, som blandt andet minder dem om, at de kan blive holdt ansvarlige for at have banet vejen for et cyberangreb (når fornuft og logik ikke skaber det ønskede resultat, kan ren og skær selvopholdelse nogle gange gøre arbejdet!)

Forsæt nr. 6: „Jeg vil hjælpe beslutningstagere med at forstå, hvad en adgangskodeadministrator er, og hvad den ikke er.“

Vi har lige nævnt, at en god adgangskodeadministrator kan forbedre adgangskodehygiejnen. Det er rigtigt, men der er mere i historien.

Du skal også hjælpe beslutningstagerne i din organisation med at forstå et afgørende faktum: adgangskodeadministratorer er i bund og grund forretningsværktøjer, ikke sikkerhedsværktøjer. Det skyldes, at adgangskodeadministratorer er designet til at centralisere og administrere data. De er ikke bygget til sikkerhed. De er bygget til forretningskontinuitet (det vil sige: hvis en medarbejder, der har oprettet adgangskoder, forlader organisationen, kan de tidligere kolleger finde de adgangskoder).

Det, organisationer mest presserende har brug for, uanset om beslutningstagerne indser det eller ej, er at supplere en god adgangskodeadministrator med administration af privilegerede sessioner (PSM) eller privilegeret adgangsstyring (PAM). Det er ikke værktøjer til forretningskontinuitet. Det er robuste sikkerhedsløsninger, der understøtter avancerede funktioner som:

  • Sikker indsprøjtning af legitimationsoplysninger
  • Opdagelse af konti
  • Automatisk rotation af adgangskoder
  • Alarmer og notifikationer
  • Godkendelsesproces for check-out-anmodninger

Vil du vide mere om dette yderst vigtige emne, og have baggrund, du kan bruge til at gøre dit forslag til beslutningstagerne mere overbevisende, så læs denne artikel på Devolutions-bloggen.

Forsæt nr. 7: „Jeg vil undersøge og fjerne skygge-IT.“

Skygge-IT er brugen af hardware, software og cloudtjenester uden IT-teamets viden og godkendelse. Gartner forudser, at 75 % af medarbejderne i 2027 vil anskaffe, ændre eller skabe teknologi uden for IT’s synsfelt, op fra 41 % i 2022.

Husk, at nogle slutbrugere, der kaster sig ud i skygge-IT, ikke nødvendigvis begår internt misbrug (i hvert fald ikke i den gængse betydning). De kan i stedet mene, og måske med en vis ret, at den eneste måde, de kan udføre deres arbejde effektivt på, er ved at bryde reglerne. I de tilfælde er den bedste tilgang for alle at lytte til slutbrugerne og indføre sikre måder, de kan arbejde på.

Forsæt nr. 8: „Jeg vil opgradere fra en VPN til en Gateway-løsning.“

En Gateway-løsning giver just-in-time-adgang til ressourcer i segmenterede netværk. Det er langt mere sikkert end at bruge en VPN og især afgørende, hvis din organisation har medarbejdere, der arbejder på afstand. Desuden er en Gateway-løsning meget lettere at administrere end en VPN, og den forringer ikke brugeroplevelsen. Vil du have mere indsigt og flere råd på området, så se dette anvendelseseksempel.

Forsæt nr. 9: „Jeg vil indføre en proces for medarbejderes fratrædelse.“

En undersøgelse viste, at 1 ud af 4 tidligere medarbejdere sagde, at de stadig kunne tilgå konti fra tidligere job, herunder tidligere IT-medarbejdere og ledere, der havde adgang til privilegerede konti (også kendt som „nøglerne til kongeriget“).

I år skal du lukke det hul og den risiko ved at indføre en standardproces for medarbejderes fratrædelse. Processen bør som minimum omfatte disse kerneaktiviteter:

  • Skift straks medarbejderens adgangskode eller adgangskoder, så vedkommende ikke kan logge ind (hvis der er en gyldig grund til, at de skal det, kan de fremsætte en ordentlig anmodning, og hvis det er passende, kan de oplysninger, de ønsker, blive delt med dem).
  • Deaktiver eller lås alle konti. Det anbefales at deaktivere konti, da det fjerner muligheden for fremtidig adgang. Det kan dog være nødvendigt at låse konti, indtil dataene kan arkiveres et andet sted (hvorefter kontiene bør deaktiveres).
  • Skift alle adgangskoder på delte privilegerede konti, for eksempel domæneadministratorkonti, lokale administratorkonti, konti til nødadgang, applikationskonti, systemkonti og domænetjenestekonti.

Vil du have et dybere kig på processerne og råd om, hvordan Devolutions kan hjælpe, så læs denne artikel på Devolutions-bloggen.

Forsæt nr. 10: „Jeg lover at håndtere stress og passe på min trivsel.“

For at runde af træder vi væk fra teknologien og fokuserer på noget, vi håber bliver en topprioritet for dig: at håndtere stress og passe på din trivsel.

Her er den grimme sandhed: Udmattelse og udbrændthed i IT-faget er så udbredt, at det er blevet kaldt en „kronisk epidemi“. Desværre er det ikke overdrevet. British Interactive Media Association (BIMA) gennemførte en undersøgelse blandt over 30.000 IT-professionelle i 33 lande og fandt, at:

  • 62 % føler sig fysisk og følelsesmæssigt drænede på grund af de høje krav i jobbet
  • 56 % har svært ved at slappe af efter en arbejdsdag
  • 42 % af dem, der føler sig udbrændte eller har høj risiko for at brænde ud, overvejer at sige op inden for seks måneder

Den gode nyhed er, at der findes dokumenterede måder at håndtere og komme sig over arbejdsrelateret stress på. Her er, hvad forskellige videnskabelige studier har fundet og anbefaler:

  • Udnyt mikropauser i løbet af arbejdsdagen, som kan være helt ned til 5 eller 10 minutter. Små pauser på omkring 10 minutter er overraskende effektive til at komme sig over daglig arbejdsstress (og det er en god måde at indhente Sysadminotaur-tegneserier på!).
  • Find ud af, hvilke aktiviteter uden for arbejdet der hjælper dig med at komme dig over stress, og hvilke der faktisk gør din stress værre. Det, der hjælper dine kolleger med at geare ned og stresse af i løbet af arbejdsdagen, virker ikke nødvendigvis for dig.
  • Indret dine omgivelser, så du bedst muligt kommer dig over stress. Direkte kontakt med naturen, for eksempel en gåtur i en park i frokostpausen, kan styrke restitutionen efter stress på helt ned til 10 minutter. Desuden kan natur på arbejdspladsen (for eksempel udsigt fra et vindue, grønne planter indenfor og så videre) styrke trivslen.
  • Dyrk aktiviteter, der kræver en reel indsats. Det virker kontraintuitivt, men videnskaben siger noget andet. Så i stedet for at falde om på sofaen efter en lang og hård dag kan du overveje noget i retning af at lære et sprog eller spille på et instrument (undskyld, naboer). Foretrækker du at bruge kroppen, kan en tur på kondicykel eller løbebånd eller en time i kampsport gøre underværker for din fysiske og mentale sundhed.

Det sidste ord

Et nyt år bringer nye muligheder og chancen for at træffe vigtige beslutninger, der fører til forandring og varig forbedring. Vi opfordrer dig til at føje vores foreslåede nytårsforsætter til din liste, hvor de passer ind.

Og hvis du er i tvivl om din viljestyrke, så lad os minde dig om, at du ikke er et almindeligt menneske. Du er IT-professionel! Du er den sidste nørdede linje mellem kontrol og kaos, sikkerhed og sårbarhed, produktivitet og panik. Dine kolleger og kunder er afhængige af dig (ofte meget mere, end de aner!).

Og midt i det hele kan du være sikker på, at teamet her hos Devolutions er 100 % dedikeret til at hjælpe dig med at være, føle og yde dit bedste i 2025, og i mange år fremover.