Coralie LemassonJeg blev begejstret over at opdage, at der er en hel flok brætspilsfans her hos Devolutions. Hvis du kommer forbi vores hovedkontor, kan du faktisk se hylder fulde af spil. Og når arbejdsdagen er slut, tager mange medarbejdere hen på Randolphs spillepub, hvor vi hygger os over et spil eller to. Sådan er det bare hos Devolutions.
For et par år siden udgav Dérick en liste over 7 uundværlige brætspil til kontoret. I dag fører jeg traditionen videre ved at dele 10 anbefalede brætspil (og kortspil). Nogle af dem ejer jeg selv, og andre er spil, som mine kolleger ejer eller har spillet.
Scythe
Jeg eeeelsker det her spil. Jeg har spillet det mange gange og kan varmt anbefale det til dedikerede spillere. Husk dog, at Scythe er ret dyrt, selv uden udvidelserne. Og det tager et par timer virkelig at forstå alle detaljerne og nuancerne. Men tro mig, pengene og indsatsen er det hele værd!
Det er et æstetisk lækkert spil med mange komponenter: smukke figurer og kort, taktile ressourcemærker og mønter, et kæmpestort spillebræt og individuelle spillermåtter.
Selv om spillet har et element af konkurrence (for eksempel positionelle trusler og tvekamp), handler det først og fremmest om at udvikle hver spillers egen strategi: det er et engine-building-spil. Spillerne træffer beslutninger, som de tror vil give dem mere givende og effektive magttræk i næste tur.
Et andet stort plus ved Scythe er, at der er meget lidt dødtid, selv mens de andre spillere tager deres tur: de ventende spillere skal hele tiden analysere brættet og deres ressourcer for at planlægge næste handling, og handlingerne bliver mere komplekse og dynamiske, efterhånden som spillet skrider frem. Undervejs erobrer spillerne territorium, hverver nye rekrutter, høster ressourcer, får landsbyboere, bygger strukturer og aktiverer kraftfulde mechs for at øge deres rigdom, militære magt og popularitet hos folket. Det hele tælles sammen ved spillets slutning for at finde vinderen.
Leder du efter et hurtigt spil, er Scythe ikke det. Det er mere cerebralt, velovervejet, strategisk og metodisk. Man kan sige, at det er et „stille“ spil, men ikke på den kedelige måde. Der er masser af tænkning og planlægning. Et helt spil kan tage omkring 60-90 minutter, hvilket er perfekt til dovne søndagseftermiddage med kaffe eller te sammen med venner eller familie.
Dominion
Dominion er et deckbuilding-spil, der kan spilles af to eller flere personer. Efter min erfaring er det sjovest, når I er fire eller fem spillere. Jeg har grundspillet og én udvidelse, men mine venner er gået all in og har købt alle udvidelserne! Dominion er et af de spil, hvor dine venner bliver besat af det for evigt, så snart du introducerer det.
Spillet drives af tre hovedtyper kort: handlingskort, rigdomskort og sejskort (godser, hertugdømmer og provinser). Handlingskortene driver spillet frem, og rigdomskortene lader spillerne købe flere handlingskort, mere rigdom eller sejskort. Ved spillets slutning er det kun sejskortene, der tæller: hvert kort repræsenterer et antal point, og når de lægges sammen, afgør de vinderen.
Når det er sagt, kommer et sæt, der kun består af sejskort, ikke særlig langt i spillet. For at købe flere sejskort skal spillerne træffe strategiske beslutninger i hver tur ved at vælge en handling (eller en række handlinger), der er mest profitabel for dem, og afslutte turen med et køb.
Jo flere handlingskort en spiller har, desto mere komplekse bliver turene. Hvorfor er det sådan? Fordi handlingskort ofte lader en spiller udføre flere potentielle handlinger, der giver fordele. Eksempler er at få flere kort, få særlige dobbeltkort som handlingskort, der også fungerer som sejskort, og skabe rigdomsbonusser, der kan tælles med i turens købsfase.
Er du i konkurrencehumør, kan du også bruge det frygtede (hvis du er den, der modtager det!) „forbandelseskort“ mod en anden spiller, hvilket trækker et sejrspoint fra vedkommende ved spillets slutning. Spillets hovedfokus er dog ens eget sæt kort, ikke at angribe de andres.
Wingspan
Wingspan er lavet af de samme skabere som Scythe og er endnu et engine-building-brætspil, der er delt op i flere runder med forskellige mål i hver runde.
Wingspan er endnu et æstetisk lækkert spil med smukke kort, der viser verdens fugle. Hver spiller er ornitolog (en person, der studerer fugle eller er ekspert i dem) og skal udvikle fuglehabitater (som kan aktiveres for at give en fordel), der skaffer føde og fremmer æglægning. Habitaten er repræsenteret ved en spillermåtte, og det er der, spillet foregår. Da hver runde har forskellige mål, vælger spillerne de fugle, de vil samle, så de passer til det mål. Den spiller, der får flest point inden for målets rammer, vinder runden. Og den spiller, der har flest point efter alle fire runder, vinder spillet.
Ud over de smukke kort har spillet også et 3D-fuglehus til at blande terninger (som repræsenterer føde) og 75 miniatureæg, der er sjove at samle.
Nemesis
Vil du have en opslugende science fiction-oplevelse, er Nemesis SPILLET… det er næsten filmisk! Spillerne er besætningsmedlemmer om bord på et skib, der er befængt med aliens. Og det er ikke de skøre gamle Star Trek-aliens. Det er grimme, skræmmende aliens, der bliver stærkere, efterhånden som spillet skrider frem. For at overleve skal spillerne lære at samarbejde, samtidig med at de ikke stoler på nogen. De fleste besætningsmedlemmer når aldrig levende tilbage til Jorden.
Hvis Nemesis lyder som et brutalt spil, er det, fordi det er det. Spillernes skæbne ligger i hænderne på tilfældige hændelser og terninger, ikke strategi. Ved første øjekast kan det virke ret forfærdeligt. Men ved du hvad? Det er overraskende tilfredsstillende. Det er som at være med i en film, som du kan påvirke… til en vis grad. Pointen? Kan du lide gode og opslugende historier, så kan du lide (og sandsynligvis elske) Nemesis.
Star Realms
Star Realms er et deckbuilding-spil, der foregår i rummet, hvor modstanderne kæmper mod hinanden med rumskibe. I løbet af spillet udvider spillerne deres flåder ved at anskaffe nye skibe og baser og angribe modstanderens skibe og baser. Spillet handler om kamp: den spiller, der reducerer modstanderens Authority fra 50 til 0, vinder.
Black Rose Wars
I en verden af magi kombinerer Black Rose Wars deckbuilding, strategi og kamp, og det hele er midlet til at kaste besværgelser. Spillerne er magere, der kæmper om at blive Ordenens Supreme Magister. For at nå den ophøjede titel skal spillerne bygge et grimoire (et kortsæt) af besværgelser, som de bruger til at fuldføre mål, skade andre magere, ødelægge rum og mere. Hver af de handlinger giver spillerne magtpoint (sejrspoint).
Efter min mening er fordelene ved Black Rose Wars det flotte visuelle udtryk (jeg er også kunstner, og som du nok kan mærke, er jeg virkelig optaget af æstetik!), det tematiske indhold og de endeløse kombinationer i spillet.
Ulemperne er, at opsætningen er ret omfattende, at du skal have meget tålmodighed for at lære alle regler og detaljer, og at der ærligt talt er en vis uklarhed i reglerne (det er dog ikke nødvendigvis en ren ulempe, da det giver spillerne mere indflydelse på spillet end i andre spil, hvor reglerne er meget klare, standardiserede og ikke kan ændres).
Hellapagos
Hvis du tror, at dine venner aldrig ville forråde dig, har skaberne af Hellapagos et råd til dig: tænk om igen!
I dette unikke og ultrasvangende spil er du og dine (såkaldte) venner strandet på en ø. Den eneste måde at slippe væk på er at arbejde sammen og bygge en tømmerflåde. Lyder sjovt, ikke? Det kunne det være, hvis det ikke var for al den vanvittige politik og de dolkestød, der foregår. Det er målløst at spille med mennesker, som du ved har et godt hjerte og er dydsmønstre, men som er fuldstændig skånselsløse, når det gælder om at vinde spillet.
Opsætningen er ligetil og enkel. Hvis du ikke er brætspilsnørd og ikke bliver inspireret af tanken om at bruge timer på at lære et spil, så er Hellapagos noget for dig. Indlæringskurven er meget flad frem for stejl.
Et andet fantastisk aspekt ved spillet er, at I kan være op til 12 spillere, hvilket gør det til et perfekt festspil. Grundlæggende gælder det, at jo flere spillere I er, desto sjovere er det (og desto flere rygge er der at stikke en kniv i!).
Machi Koro
Machi Koro (som vi kalder Minivilles på fransk) er et hurtigt spil for to til fire spillere. Hver spiller skal udvikle en by og færdiggøre alle seværdighederne under opførelse hurtigere end rivalerne.
Spillet er meget enkelt: i sin tur slår en spiller med en eller to terninger. Hvis summen af terningerne matcher nummeret på bygninger, som spilleren ejer, får vedkommende den bygnings effekt. Der er dog en fin krølle: i nogle tilfælde får modstanderne også glæde af det samme slag.
Med penge i hånden kan en spiller bygge en seværdighed eller en ny bygning og gerne føje til byens rigdom i senere ture. Den første spiller, der bygger alle sine seværdigheder, vinder.
Codenames
Jeg tager Codenames med på listen, fordi jeg opdagede, at jeg kun havde nævnt ét festspil (Hellapagos). Helt ærligt? Festspil er bare ikke min ting. Men jeg kunne godt lide at spille Codenames hjemme hos en ven engang.
Codenames handler i bund og grund om at løse gåder. Spillet er delt i rødt og blåt. Hver side har en holdleder, hvis mål er at føre holdet til den endelige sejr.
Ved spillets start ligger der 25 kort på bordet med forskellige ord. Hvert kort har en tilsvarende placering, der repræsenterer forskellige farver.
Kun holdlederne kan se kortets farve. Derefter prøver de at give deres hold kloge étords-spor, så de kan spotte deres agenter i felten. Det hold, der finder alle sine kort (røde eller blå), vinder spillet.
Catan
Jeg ved, hvad du tænker: Catan? Virkelig? Er det overhovedet nødvendigt at nævne det som et anbefalet brætspil? Kender ikke alle Catan? Svarene på dine spørgsmål er: ja, ja, ja og… ja!
Mange kender selvfølgelig spillet. Men ikke alle, der kender spillet, har spillet det! Derfor ville jeg nævne det, for det er et af de spil, der virkelig lever op til hypen. Og tager du det med hjem til en ven, er der en god chance for, at de allerede kender reglerne.
Dette familievenlige spil opfordrer spillerne til at forhandle og lægge strategi for deres økonomiske vækst, mens de udvikler deres bosættelser rundt om Catans genkendelige sekskantede spillebræt. Spillet har ganske vist ikke fortryllelsen ved 3D-printede figurer, opslugende historier eller den komplekse engine-building fra nyere spil. Men det er stadig en klassiker. Og nogle gange er de enklere, hurtigere spil netop dem, vi har lyst til at finde frem efter pizza med venner, i stedet for at opleve et tre timer langt brætspil, der svarer til en film.
Hvad synes du?
Er du en certificeret brætspilsnørd? Måske er du mere en afslappet spiller. Eller måske har du ikke spillet brætspil i mange år. Uanset om du lever og ånder for brætspil, eller om det er årtier siden, du åbnede den gamle Monopoly-æske (godt tip: jernbanerne er meget profitable!), håber jeg, at du giver nogle, eller endnu bedre alle, af disse 10 anbefalede brætspil et forsøg.
Del også gerne dine anbefalinger og oplevelser! Er der spil, du elsker, og måske andre, der ikke levede op til hypen? Skriv en kommentar nedenfor. Og husk: hvis du nogensinde er i vores del af verden, så kig forbi til lidt brætspilssjov på Devolutions-manér!