Hovedmenu
Devolutions-blog

Nyheder, opdateringer og indsigter fra Devolutions.

Devolutions server new version 2023.1 blog

Devolutions Server 2023.1 er nu tilgængelig

Devolutions Server 2023.1 har flere markante forbedringer, blandt andet muligheden for at markere ødelagte forbindelser, dashboards der kan tilpasses, kryptering af følsomme data i brugerdefinerede felter, bedre ydeevne med Azure AD og mere. Der er også flere forbedringer af brugeroplevelsen og nye integrationer. Mange af opgraderingerne kommer fra feedback fra vores globale brugerfællesskab. Vi lytter altid til dig og gør Devolutions Server bedre.

Det er en fornøjelse at kunne fortælle, at Devolutions Server 2023.1 nu er tilgængelig i henhold til Devolutions’ køreplan for 2023.

Om et øjeblik tager vi en tur gennem nogle af de vigtigste tilføjelser og forbedringer. Først en kort genopfriskning af Devolutions Server til dig, der er ny.

Om Devolutions Server

Devolutions Server er vores fuldt udstyrede platform til administration af konti og adgangskoder med komponenter til privilegeret adgangsstyring (PAM), som kan tilpasses. Den udrulles hurtigt, er nem at indføre og leverer kernefunktionerne i en dækkende og skalerbar PAM-løsning, til en pris der er fornuftig og til at betale for SMV’er.

Devolutions Server fungerer som en funktionsrig, on-premise-datakilde til vores centraliserede løsning til administration af fjernforbindelser, Remote Desktop Manager. Sammen udgør Devolutions Server og Remote Desktop Manager en robust alt-i-en-platform til privilegerede konti og sessioner, som understøtter mere end 200 værktøjer og teknologier. Kom i gang med Devolutions Server..

Og nu er du velkommen til at tage med på en tur gennem det nye i Devolutions Server 2023.1.

FORBEDRINGER AF BRUGEROPLEVELSEN

Ny funktion: Markér forbindelser som defekte

I v2023.1 kan brugere, der støder på problemer med poster, rapportere dem direkte til administratorer. Brugeren højreklikker blot på en post og vælger „Report an Issue“. Vedkommende kan også skrive en kommentar og markere posten som „Broken“, hvilket ændrer postens status.

Når rapporten er sendt, får administratorerne en e-mail og kan se den markerede post i en ny widget på dashboardet. Når problemet er løst, kan de sætte status tilbage til „Normal“, så brugeren kan udføre sin opgave.

Markering af en forbindelse som defekt i Devolutions Server (animation)

Dashboards, der kan tilpasses

I v2023.1 kan du vælge de widgets, du vil se på dashboardet, så du hurtigt og tydeligt kan nå de oplysninger, du har brug for. Klik på widget-ikonet, sæt eller fjern flueben ved de enkelte widgets, og klik på gem. Det er så nemt, at selv Boss fra Sysadminotaur kunne gøre det (sandsynligvis).

Widgets, der kan tilpasses, på dashboardet i Devolutions Server (animation)

Behandl skjulte („Hidden“) brugerdefinerede felter som følsomme data

Du kan nu markere brugerdefinerede felter i poster som „sensitive“, så dataene krypteres. Vi har også tilføjet tilladelsen „CanViewSensitive“, så udvalgte brugere kan se feltet.

Skjulte brugerdefinerede felter behandlet som følsomme data

FORBEDRINGER AF FUNKTIONER

Bedre installationsproces for konsollen

Vi ved alle, hvor komplekst IT kan være. Vi har gjort det lettere ved at forenkle og strømline den første installation af Devolutions Console, som bruges til at sætte instanser af Devolutions Server og Gateways op og til at administrere dem.

Opdateret installationsproces for Devolutions Server-konsollen

Flere tilpasninger af PAM-udbydere

Det opdaterede værktøj til brugerdefinerede PAM-udbydere (tidligere Custom/Generic Provider) giver mere fleksibilitet og flere muligheder for tilpasning, så du nemt kan oprette skræddersyede identitetsudbydere. En brugerdefineret PAM-udbyder kommunikerer sikkert med forskellige legitimationskonti på netværket ved hjælp af et bredere sæt indstillinger og scripting-værktøjer.

Brugerdefineret skabelon til identitetsudbyder i PAM

Bedre ydeevne med Azure AD

Sidder du et stille sted, kan du med fordel gå udenfor, så du kan juble højt et øjeblik. Det her er en forbedring, mange af jer har bedt om.

I v2023.1 er caching af brugere ikke længere obligatorisk for Azure AD-konti. Det forbedrer ydeevnen markant for konti med store AD’er og giver opdaterede data, uden at du skal genindlæse. Lad os synge med alle sammen: CELEBRATE GOOD TIMES, COME ON.

ANDRE FORBEDRINGER

Webbaseret RDP-klient

Vi har tilføjet en webbaseret RDP-klient i webappen til Devolutions Server. Funktionen er i preview og lader dig starte RDP-sessioner direkte i en browserfane. Forbindelserne sikres via Devolutions Gateway, som giver autoriseret just-in-time-adgang til ressourcer i segmenterede netværk.

Bemærk: For at bruge funktionen skal du have Devolutions Gateway og en gyldig licens til at starte forbindelser (Remote Desktop Manager eller Devolutions Launcher).

Lige nu kan du arbejde med skærmen via mus, tastatur og grundlæggende Windows-kommandoer.

Åbning af en RDP-session i browseren (animation)

Pushmeddelelser med appen Devolutions Password Manager

Når en slutbruger sender en anmodning om checkout, får administratoren (eller den udpegede godkender) en pushmeddelelse på sin mobilenhed, som fører vedkommende til godkendelsessektionen i appen Devolutions Password Manager.

Ekstra sted at gemme Recovery Kit

Du kan nu eksportere din Recovery Kit til Devolutions Server til en Azure Key Vault. Senere på året introducerer vi Devolutions Cloud som endnu et sted at gemme sikkerhedskopien.

Systemdashboard

Det nye systemdashboard i v2023.1 giver et overblik over de systemintegrationer, der kører lige nu, for eksempel status for Devolutions Gateway, webapplikationer og Scheduler.

Systemdashboard i Devolutions Server

Send os din feedback

Der er meget usikkerhed i verden, men der er stadig nogle ting, vi altid kan regne med. For det første får tegneserierne fra Sysadminotaur os altid til at grine. For det andet har slutbrugere med IT-problemer, som ihærdigt påstår, at de „ikke har rørt noget“ og „allerede har genstartet“, sandsynligvis rørt ved en masse og ikke genstartet. Og for det tredje lytter vi ALTID til dig.

Derfor: send os gerne din feedback. Fortæl os, hvad du vil have os til at tilføje, ændre, forbedre og rette i Devolutions Server. Du kan skrive en kommentar nedenfor, skrive i vores forum eller kontakte os direkte.

Som du nok forventer, arbejder udviklingsteamet allerede hårdt på v2023.2. Din feedback viser os den rigtige vej.