Om Devolutions Cloud
Devolutions Cloud er vores meget sikre, cloudbaserede adgangskodeadministrator til teammiljøer. Den giver organisationer mulighed for at opbevare og administrere forretningsbrugeres adgangskoder og andre følsomme oplysninger gennem en brugervenlig webgrænseflade, som hurtigt, nemt og sikkert kan tilgås fra enhver browser. Devolutions Cloud er den perfekte balance mellem sikkerhed og brugervenlighed. Du kan anmode om en gratis prøveperiode på 30 dage af Devolutions Cloud.
Nyheder
Devolutions Cloud 2021.2 rummer dusinvis af tilføjelser. Nedenfor fremhæver vi nogle af de vigtigste ændringer — mange af dem er ønsket af vores utrolige globale brugerfællesskab. Vi lytter altid til dig! Bemærk også, at udgivelsen af mobilappen rummer de samme ændringer og forbedringer som webappen.
Nyt Security Dashboard
Security Dashboard hjælper administratorer med at vurdere sikkerhedsniveauet for deres instans: jo højere score, jo mere sikre er de. Det er en af de mest populære funktioner i Remote Desktop Manager og Devolutions Server, og nu er den tilgængelig i Devolutions Cloud!
Devolutions’ sikkerhedsteam har lavet en liste over sikkerhedsindstillinger, og den genereres automatisk i rapporten.
Hver indstilling vises visuelt, så du hurtigt og præcist kan danne dig et overblik. Funktionen tilgås ved at klikke på Administration → Security Dashboard.

Ny rapport om brugeraktivitet
I flere år har der været en rapport i Devolutions Cloud, der hedder Activity Logs. Rapporten er nyttig, men den fanger kun brugeraktivitet inde i en boks. Hvad nu hvis administratorer vil vide, hvad en bestemt bruger — eller alle brugere — laver uden for en boks, og hvor som helst i Devolutions Cloud? Det er her, den nye rapport User Activity kommer ind.
Administratorer kan vælge en bestemt aktivitet, såsom login eller at en posts adgangskode er blevet vist, eller vælge at se alle typer aktiviteter. Det kan nemt slås om, så aktiviteten for enhver bruger eller alle brugere vises.
Funktionen tilgås ved at klikke på Reports → User Activity


Nyt værktøj til eksport med PowerShell
Det nye værktøj til eksport med PowerShell er skabt med et klart mål: gøre administration af adgangskoder og adgang så nem og effektiv som muligt for administratorer. Der er to eksportmetoder: Automatic og Manual.
- Formatet Automatic åbner en formular, og det eneste, administratorer skal angive, er de rigtige parametre og værdier. Brugergrænsefladen er automatisk, og den forenkler eksporten.
- Formatet Manual kræver, at alle data angives, hvilket er nødvendigt for nogle administratorer, der har brug for mere kontrol over eksporten.
Funktionen tilgås ved at klikke på Tools → Export with PowerShell.

Nye tilladelser på poster — avanceret sikkerhed på poster
Mange brugere bad om funktionen, og vi er glade for at kunne levere den! Tidligere kunne brugere få tilladelse til bokse. Administratorer kunne for eksempel give hver bruger skrivebeskyttet tilladelse til en bestemt boks. Men nu i v2021.2 kan administratorer give adgang til poster eller mapper inde i en boks.
Fordi det er så stor en funktion for mange brugere, viser vi en enkel trinvis gennemgang nedenfor med skærmbilleder:
Trin 1: Klik på blyantikonet øverst til højre på skærmen for at redigere en post. Et pop op-vindue åbnes.

Trin 2: Klik på Advanced nederst til venstre i pop op-vinduet.

Trin 3: Klik på Security. Først vises en oversigt over brugere, der har adgang til den pågældende post, og hvilken type adgang de har.

Trin 4: Klik på fanen Edit for at ændre adgangsniveauer, enten for en bestemt bruger eller en gruppe af brugere. Adgangsniveauer bygger på foruddefinerede roller som Operators eller Contributors. Administratorer kan dog nemt oprette brugerdefinerede roller efter behov.

Ny rapport om boksens tilstand
Rapporten om boksens tilstand scanner alle poster og fremhæver dem, der er sårbare, ved at liste forskellige problemer. De er rangeret efter prioritet. Ødelagt adgangskode har for eksempel høj prioritet, mens manglende metadata har lav prioritet. Administratorer kan også se, om poster har god sikkerhedshygiejne, direkte på postlisten i deres bokse.
Ny analyse af postens tilstand
Som nævnt ovenfor fortæller den nye rapport om boksens tilstand administratorer, når poster er i risiko og har brug for stærkere sikkerhed. Men hvad skal administratorer helt præcist gøre ved det? Det er formålet med den nye funktion Entry Health.
Bare ved at klikke på Entry Health — som findes nederst i en problematisk post — får administratorer med det samme råd om, hvordan problemet eller problemerne løses. Administratorer kan også klikke på Advanced Analysis, hvis de vil undersøge problemet eller problemerne dybere og måske afdække nye, der skal løses.
Forbedringer
Vores team har også fokuseret på at forbedre funktioner og brugervenlighed i Devolutions Cloud 2021.2. Her er nogle af de vigtigste ændringer:
Forbedringer af brugergrænsefladen
Vi har forbedret brugergrænsefladen for at gøre hverdagen lettere og skabe en bedre oplevelse. Her er nogle eksempler:
- Vi har tilføjet en træk og slip-funktion på postlisten, så brugere nu kan flytte en post fra én mappe til en anden eller slette poster med et enkelt klik.
- Vi har tilføjet en tastaturgenvej til at kopiere en post: CTRL og træk og slip.
- Brugere kan oprette en genvej til en post med denne nye tastaturgenvej: ALT og træk og slip.

Admin-tag
Et nyt Admin-tag er tilgængeligt øverst i højre hjørne (ved siden af ikonet eller avataren for den administrator, der er logget ind). Det er den samme funktion som i Devolutions Server, og den giver en mere sømløs og intuitiv oplevelse for administratorer, der bruger både Devolutions Server og Devolutions Cloud.

Boksvælger
Vi har forbedret brugergrænsefladen til boksvælgeren:
- Markér en eller flere bestemte bokse som favorit.
- Se de senest viste, favoritter og alle bokse direkte i boksvælgeren.
- Filtrér bokse efter navn.
Oversigt over afklarede tilladelser
Nu i Devolutions Cloud, når brugere klikker på en post og derefter på tilladelser, ser de alle deres egne tilladelser, der er knyttet til den post.
Ny hostet region i Devolutions Cloud: Australien!
Hvis du bor i Australien og leder efter en ny cloudbaseret adgangskodeadministrator, bliver du glad for nyheden: Devolutions har nu en ny server i Australien til Devolutions Cloud! Du skal bare vælge regionen, når du opretter din Cloud.
Send os din feedback
Vores dygtige og hårdtarbejdende udviklingsteam til Devolutions Cloud er meget tilfredse med tilføjelserne og forbedringerne i v2021.2. Men det, der betyder mest, er, hvad DU synes — for vores mission er at skabe løsninger, der hjælper dig med at styre og sikre IT-kaosset.
Fortæl os, hvad du synes om den nye version. Del, hvad du kan lide, hvad du ikke kan lide, og hvad du gerne vil have os til at ændre. Kommentér nedenfor, skriv i vores forum, eller kontakt vores support. Vi lytter altid til dig, og vores team fokuserer allerede på v2021.3. Innovation sover aldrig!

Laurence Cadieux