Indimellem sætter vi fokus på et tredjepartsprodukt, som vi finder imponerende og gerne vil dele med vores fællesskab. I dag ser vi gerne nærmere på den førende VPN-løsning TheGreenBow.
Om TheGreenBow
TheGreenBow er en af verdens mest betroede udgivere af VPN-software. Virksomheden har mere end to millioner brugere i over 70 lande, og de betjener små og mellemstore virksomheder, organisationer i mellemmarkedet, store virksomheder og store koncerner, herunder operatører på kritiske markeder, offentlige forvaltninger og lokale myndigheder.
Siden lanceringen i 1998 har TheGreenBow hjulpet sine kunder med at håndtere privatliv, styring og sikkerhed på højeste niveau. De er den første europæiske udbyder af VPN-software, der har opnået EAL3+ Common Criteria-certificeringen samt NATO- og EU Restricted-godkendelse af deres Windows VPN Client. De har også fået betegnelsen „As Used by the French Armed Forces“, som bekræfter, at det franske forsvarsministerium har taget deres software i brug. Der findes en gratis prøveperiode på 30 dage. Læs mere på: thegreenbow vpn clients download
TheGreenBows vigtigste funktioner
TheGreenBow har flere nøglefunktioner, der adskiller deres VPN fra mange andre VPN-løsninger på markedet. Her er nogle af de ting, teamet hos Devolutions har fundet særligt imponerende:
Flere klienter
TheGreenBow understøtter flere klienter, herunder: Windows Standard, Windows Enterprise, Windows Enterprise Certified, macOS, iOS, Linux, Linux Certified, Android og TheGreenBow Activation Server. Klienterne er kompatible med alle gateways, og de følger IPSEC IKE V2-protokollerne.
Stærk og fleksibel godkendelse
Brugerne kan vælge mellem flere stærke godkendelsesmuligheder, herunder certifikater, tokens og chipkort. Certifikatet er unikt for hver bruger, har en fast varighed og kan tilbagekaldes ved et cyberangreb eller et andet problem. For endnu mere sikkerhed findes et ekstra lag godkendelse via en dobbelt tunnel (mere om det nedenfor).
Intuitiv brugeroplevelse
Selv om TheGreenBow er en kraftfuld VPN, går opsætningen overraskende hurtigt og nemt. Installationen klares af en MSI-installationspakke, produktet integrerer med Azure AD, og det hele overvåges via et dashboard og en funktion, der hedder TrustedConnect Panel (den gennemgås nærmere i artiklen). Når det gælder grænsefladen: Forskellige moduler kan skjules fra proceslinjens menu efter behov (for eksempel konsol, forbindelsespanel, konfigurationspanel og så videre). Det er også muligt at skjule det pop op-vindue, der vises, når en tunnel åbnes eller lukkes. TheGreenBows brugervenlighed er en stor fordel i forhold til flere andre VPN’er, der er alt for komplicerede at konfigurere, og som ofte kræver et niveau af IT-ekspertise, som mange mindre organisationer ikke har internt.
Indlejrede tunneler
Tidligere nævnte vi, at brugerne kan oprette dobbelte tunneler for at lægge et ekstra lag sikkerhed på. En rigtig fin detalje her er, at tunnelerne er indlejrede, hvilket betyder, at når den første tunnel lukkes, lukker den anden automatisk samtidig.
Dead peer detection
En af de største grunde til, at slutbrugere ikke bryder sig om VPN’er (og at nogle af de mere teknisk kyndige forsøger at omgå dem), er, at de skal leve med afbrydelser i tjenesten, så de ikke kan få arbejdet gjort. TheGreenBow har indbygget dead peer detection (DPD), som aktiveres automatisk, når en tunnel er åben. Når den er knyttet til en redundant gateway, lader DPD VPN-klienten skifte automatisk mellem gateways, når en af dem ikke er tilgængelig, så tjenesten kan fortsætte. Den redundante gateway kan være forskellig fra eller identisk med den primære (hvilket betyder, at organisationer kan få glæde af den automatiske genåbning uden at skulle bruge to gateways).
Automatisering
Windows Standard VPN-klienten kan udføre automatiserede handlinger for hver VPN-tunnel, for eksempel skifte til en reservetunnel, åbne tunnelen automatisk, hvis bestemte kriterier er opfyldt, køre batches eller scripts på forskellige tidspunkter, mens en tunnel åbnes eller lukkes, og så videre. Desuden kan åbningen af en tunnel tilpasses, så et bestemt script kører automatisk.
GINA-tilstand
TheGreenBows GINA-tilstand (findes i Windows Enterprise VPN-klienten) lader organisationer åbne VPN-forbindelser før Windows-logon. Det er ideelt til at oprette en sikker forbindelse til en server til administration af adgangsrettigheder, så brugerens adgangsrettigheder på arbejdsstationen kan hentes, før en brugersession åbnes.
Deling af fjernskrivebord
Normalt kræver det at åbne en fjernskrivebordssession over internettet, at du etablerer en sikker forbindelse og indtaster forbindelsesparametrene (adressen på fjerncomputeren og så videre). Det kan tage tid og giver risiko for tastefejl. TheGreenBow gør processen enklere. Med ét klik etablerer den en VPN-forbindelse til fjernarbejdsstationen og åbner derefter automatisk en Remote Desktop Protocol-session (RDP).
TrustedConnect Panel
En særligt imponerende funktion i TheGreenBow VPN er TrustedConnect Panel (findes i Windows Enterprise-klienten). TrustedConnect Panel lader brugerne permanent holde en sikker forbindelse til et betroet netværk. Der er to komponenter:
- Trusted Network Detect (TND) afgør, om arbejdsstationen befinder sig inde i et betroet netværk, ud fra DNS-suffikser og beacon-identifikation.
- Always-On sikrer, at forbindelsens sikkerhed opretholdes ved hvert skift af netværksinterface (for eksempel mellem Ethernet, Wi-Fi og 4G/5G). Derudover er ikonet i proceslinjen og ringen, der viser forbindelsesstatus, farvekodet efter TrustedConnect Panels aktuelle status:
- Blå: Arbejdsstationen er forbundet direkte til virksomhedens betroede netværk (administratorer kan slå den farve fra, og så vises statussen i grøn).
- Grøn: Arbejdsstationen er forbundet til virksomhedens netværk via en VPN-forbindelse, hvilket betyder, at den fysisk befinder sig på et netværk, der ikke er betroet.
Integration med Remote Desktop Manager
Vi er også glade for at kunne fortælle, at TheGreenBow er integreret i Remote Desktop Manager. Konfigurationen er ret nem:
- Til en ny post følger du de enkle trin her:
- Klik på Add New Entry, og vælg den VPN, du vil arbejde med. Her er det TheGreenBow IPSEC VPN Client.

- Sæt din post og dine VPN-indstillinger op.

- Kør din session, når alt er sat op.
Knyt den til en eksisterende session
Vil du vide, hvordan du konfigurerer en VPN med TheGreenBow til en eksisterende session, så se den her gennemgang, som indeholder skærmbilleder: rdm how configure vpn existing session.html
Start en gratis prøveperiode
Vil du prøve TheGreenBow, så gå til thegreenbow vpn clients download

Laurence Cadieux