Hej, Devolutions-fællesskab! Tag med på en rundtur i nogle af de nye og forbedrede funktioner i Devolutions Cloud 2023.2. Vi dykker ned i forbedringerne om et øjeblik. Først opsummerer vi løsningen for dig, der er ny her.
Om Devolutions Cloud
Devolutions Cloud er vores sikre, cloudbaserede adgangskodeadministrator bygget til teams. Den gør det nemt og sikkert for organisationer at opbevare og administrere adgangskoder til forretningsbrugere — og andre følsomme oplysninger som alarmkoder til bygninger, softwarelicensnøgler, firmakreditkortnumre og så videre — via en brugervenlig webgrænseflade, du hurtigt, nemt og sikkert kan åbne i enhver browser. Og i modsætning til mange andre adgangskodeadministratorer i virksomhedsklassen er Devolutions Cloud meget overkommelig for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Derudover er Devolutions Cloud en clouddatakilde i Remote Desktop Manager. Det betyder, at brugerne ikke behøver at starte begge løsninger. De kan hente alt, de skal bruge — fjernforbindelser, maskinoplysninger, legitimationsoplysninger og andre data — direkte i Remote Desktop Manager.
Kort sagt er Devolutions Cloud den perfekte balance mellem sikkerhed og brugervenlighed. Opret din Devolutions Cloud.
Nu ser vi på, hvad der er nyt og spændende i version 2023.2!
Nye profiler til brugergrænsefladen
For at gøre oplevelsen endnu mere brugercentreret har vi oprettet to nye profiler til brugergrænsefladen i Devolutions Cloud: IT Professional og Business User.
- IT Professional: Det er standardprofilen for administratorer, og den kan tildeles enhver bruger. Den indeholder alt i Devolutions Cloud, herunder avancerede indstillinger, poster og oplysninger. Brugerne skal dog først have de nødvendige tilladelser for at få adgang til dem.
- Business User: Profilen passer bedre til brugere, der har brug for en mere strømlinet grænseflade, og som kan opleve IT Professional-profilen som lidt overvældende. De ser ikke poster til fjernforbindelser, administrative indstillinger eller avancerede egenskaber.
Profiltypen kan ændres af brugeren, sættes op under User Management eller angives som systemets standardindstilling.
Bemærk: Efter opdateringen til 2023.2 sættes systemindstillingerne i eksisterende Cloud-konti som standard til profilen IT Professional. Systemindstillingerne i Cloud-konti, der oprettes efter opdateringen, sættes derimod som standard til profilen Business User.
Ny systemboks
Indstillingen System Vault er nu tilgængelig. Systemboksen fungerer som en global boks, hvor du kan tildele poster, så flere brugere kan tilgå dem efter behov fra ét centralt sted. De eneste poster, du kan tilføje i en systemboks, er kontakter, VPN’er (kun med RDM) og makroer (kun med RDM).
Du kan for eksempel oprette kontakter i systemboksen og knytte dem til en kreditkortpost i en anden boks. Du opretter kontakten i systemboksen, opretter kreditkortposten i en anden boks (for eksempel marketingboksen) og tildeler kontaktposten fra systemboksen som kortets ejer.
Et andet eksempel: Du kan oprette en VPN-post i systemboksen, så posten er tilgængelig for alle, der har brug for VPN’en i en RDP-session.
Ny mulighed for at anmode om adgang til delte bokse
Brugere kan nu anmode om adgang til en delt boks, der vises på deres liste over offentlige bokse (se bemærkningen nedenfor).
Når brugere anmoder om adgang til en delt boks, kan de også skrive en kommentar, der begrunder anmodningen, og angive, hvilken slags tilladelse de har brug for (for eksempel „Jeg skal kun se posterne“). Administratoren eller ejeren, der modtager anmodningerne, kan derefter godkende eller afvise dem.
Bemærk: Bokse, der er markeret som private, vises ikke på listen over offentlige bokse. Som standard er alle delte bokse sat til private i systemindstillingerne. Synligheden kan ændres i systemindstillingerne for alle bokse på én gang eller ændres i den enkelte boks.
Ny understøttelse af SSO med Okta
SSO-understøttelse af Azure AD er meget populær, og mange af jer har spurgt, hvornår vi understøtter Okta. Det ønske opfylder vi gerne! Vi er glade for at kunne fortælle, at SSO med Okta nu er tilgængelig i version 2023.2.
Hvis funktionen interesserer dig, kan du kontakte vores supportteam på service@devolutions.net for at få hjælp til konfigurationen.
Bemærk: Klargøring fra Okta til Devolutions Cloud (SCIM) er ikke tilgængelig i øjeblikket. Vi arbejder dog på det til næste udgivelse.
Anmod om midlertidig adgang til en bestemt dato og et bestemt tidspunkt
I version 2023.2 kan brugere nu anmode om midlertidig adgang på forhånd ved at angive et tidsrum (for eksempel fra den 28. juni 2023 kl. 14.00 til den 30. juni kl. 15.00).
Giv en bruger midlertidig adgang
Administratorer og boksansvarlige kan nu give en bruger midlertidig adgang til en mappe eller en post i et bestemt tidsrum (for eksempel 30 minutter) eller i et bestemt tidsvindue, uden at brugeren først skal anmode om adgang.
Opdateringer til ledsagerværktøjer
Vi har også lavet væsentlige opdateringer til ledsagerværktøjerne til Devolutions Cloud:
Devolutions Password Manager til mobil og desktop
Gode nyheder! Nye og centrale funktioner fra Devolutions Cloud er nu tilgængelige i Devolutions Password Manager! Her er listen:
- Tilføjet funktionerne „Force Prompt Login“ og „Inactivity Logout Time“.
- Tilføjet funktionen „Report an Issue on an Entry“.
- Tilføjet funktionen „Grant Temporary Access“ (som beskrevet ovenfor).
- Tilføjet funktionen „Grant Temporary Access for a Specific Date/Time“ (som beskrevet ovenfor).
- Tilføjet muligheden for at se og sende sikre beskeder i Workspace-desktopappen.
Devolutions Web Login (DWL)
For at gøre det enklere og mere strømlinet har vi forbedret processen med at tilføje andre posttyper via browserudvidelsen DWL. Når du starter kommandoen, åbnes nu en webgrænseflade, hvor du nemt kan tilføje de nødvendige oplysninger.
Fortæl os, hvad du synes
Fortæl os, hvad du synes om tilføjelserne og forbedringerne. Vi lytter ALTID til dig og er afhængige af din feedback for at gøre tingene bedre.
Og når vi taler om bedre: Vores udviklingsteam arbejder allerede hårdt på version 2023.3, som bør være klar hen mod slutningen af året.

France Lymburner