Hovedmenu
Devolutions-blog

Nyheder, opdateringer og indsigter fra Devolutions.

What's new in Devolutions Cloud 2024.1.100 blog

Nyheder i Devolutions Cloud 2024.1.100 (mellemudgivelse)

Som forberedelse til den kommende udgivelse 2024.2 indfører mellemudgivelsen 2024.1.100 en række forbedringer i Devolutions Cloud og gør den til vores mest effektive og sikre version til dato.

Har du oplevet, at nogen siger, de har „gode nyheder og dårlige nyheder“, og at du selv må vælge, hvad du vil høre først?

Her hos Devolutions bryder vi os ikke om at være budbringere af dårlige nyheder. Så i dag har vi gode nyheder til jer alle. Og så har vi endnu FLERE gode nyheder!

Den første gode nyhed er, at den næste store opdatering af Devolutions Cloud — version 2024.2 — er på vej, og den bliver vores sikreste og mest effektive version nogensinde. Vi regner med at komme med en officiel meddelelse i de kommende uger.

Den anden gode nyhed er, at vores udviklingsteam allerede har lavet væsentlige forbedringer i den seneste mellemudgivelse af Devolutions Cloud (2024.1.100, som er tilgængelig nu). Nedenfor fremhæver vi tre spændende forbedringer i mellemudgivelsen.

Slet flere poster på én gang

Har du haft brug for at slette flere poster i Devolutions Cloud og ønsket, at det kunne gøres hurtigt og nemt med få klik? Det ønske opfylder vi gerne!

Du kan nu slette flere poster på én gang. Hold Ctrl nede, og klik på de poster, du vil fjerne. Klik derefter på knappen Delete. På få sekunder gør din datahygiejne dig lige så stolt og triumferende som Maurice fra Sysadminotaur!

!!delete-multiple-entries.png

PAM: ny check-out-politik og politik for adgangskoderotation

Vi har forbedret modulet Privileged Access Management (PAM) i Devolutions Cloud med to vigtige nye politikker: en PAM-check-out-politik og en politik for adgangskoderotation.

PAM-check-out-politikken understøtter flere metoder:

  • Required/Self-approval allowed (default): Alle check-out-anmodninger skal godkendes. Anmodere, der har tilladelse til at godkende check-out-anmodninger, kan godkende deres egne anmodninger.
  • Approval required: Alle check-out-anmodninger skal godkendes af en anden godkender end anmoderen, også selvom anmoderen har godkendelsestilladelse.
  • No approval required: Alle check-out-anmodninger godkendes automatisk af systemet.

Politikmetoden kan vælges eller ændres under System settings > Advanced eller angives direkte i administrationen af PAM-boksen.

!!pam-policy-settings.png

Politikken for PAM-adgangskoderotation understøtter flere metoder:

  • Mandatory on check-in (default): Hver gang en privilegeret konto tjekkes ind, nulstilles dens adgangskode.
  • None: Der udføres ingen adgangskoderotation på en privilegeret konto ved indtjekning, og adgangskoden kan ikke nulstilles manuelt.
  • Manual only: Adgangskoden til en privilegeret konto kan kun nulstilles manuelt.
  • Periodical: Periodiske nulstillinger af adgangskoden kan planlægges, så de sker hver x time eller hver x dag.

Manual only

Periodical password reset

Gennemtving biometrisk låsning i Workspace-mobilappen

For at styrke sikkerheden kan administratorer nu gennemtvinge biometrisk låsning for brugere af Devolutions Password Manager-mobilappen. Hvis indstillingen er slået til, skal brugerne konfigurere biometrisk godkendelse for at kunne starte Devolutions Cloud på deres mobilenhed.*

For at slå funktionen til går du til System settings i Cloud, vælger RDM and companion tools og aktiverer indstillingen for biometrisk låsning til Workspace.

!!biometric-lock.png

*Ændringen slår igennem i Workspace-mobilappen i næste version (v.2024.1.7.0).

Fortæl os, hvad du synes

Vi håber, du får glæde af forbedringerne i mellemudgivelsen, som nu er tilgængelige i Devolutions Cloud. Fortæl os, hvad du synes, ved at skrive en kommentar nedenfor. Vi lytter altid til dig!

Og som nævnt tidligere er Devolutions Cloud version 2024.2 på vej! Følg med, når den officielle meddelelse kommer i de kommende uger.