Pressemeddelelse
Lavaltrie, Quebec, 4. april 2024Devolutions sætter fokus på IT-sikkerhed og produktivitetsløsninger på det kommende GISEC Global
Værktøjer til fjernforbindelse, privilegeret adgang og adgangskodestyring styrker IT-sikkerheden for organisationer i hele verden
DUBAI, 3. april 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Stand P65 – Softwareudvikleren Devolutions fortsætter sit engagement i at levere sikre, omkostningseffektive og brugervenlige IT-løsninger ved aktivt at deltage i brancheevents i hele verden. Senere på måneden, på GISEC Global i Dubai, præsenterer Devolutions sin integrerede suite af løsninger til fjernforbindelse, privilegeret adgangsstyring og beskyttelse af adgangskoder for at vise, hvordan organisationer i alle størrelser kan øge deres produktivitet, driftseffektivitet, sikkerhed, synlighed, overholdelse og styring – uden at investere i dyre og komplicerede løsninger.
Den 13. årlige GISEC Global finder sted i Dubai World Trade Center den 23.–25. april og er det største cybersikkerhedsevent i Mellemøsten og Afrika. Flere end 20.000 deltagere fra flere end 130 lande ventes at deltage. GISEC Global er en platform, hvor både virksomheder og slutbrugere kan samarbejde og lære om de nyeste tendenser og løsninger til beskyttelse mod cybertrusler. I år er det første gang, Devolutions deltager i GISEC Global, et vidnesbyrd om virksomhedens stadigt voksende globale tilstedeværelse.
Maurice Côté, vice president for forretningsløsninger hos Devolutions, sagde: „Cybertrusler kender ingen geografiske grænser – og Mellemøsten og Afrika er ingen undtagelse. Uanset hvor i verden en virksomhed befinder sig, er det afgørende, at den beskytter sine informationsaktiver. Vi glæder os til at deltage i GISEC Global for at være med til at udbrede vigtigheden af IT-sikkerhed og vise kraften og enkeltheden i vores løsninger for virksomheder i hele verden.“
På GISEC Global sætter Devolutions fokus på følgende:
- Remote Desktop Manager (RDM) gør det muligt at samle alle fjernforbindelser på én platform, som deles sikkert mellem brugerne og på tværs af hele teamet. RDM giver IT-afdelinger mulighed for at fremme sikkerhed, hastighed og produktivitet i hele organisationen og samtidig reducere ineffektivitet, omkostninger og risiko. Løsningen understøtter hundredvis af integrerede teknologier – herunder flere protokoller og VPN'er – sammen med indbyggede værktøjer til adgangskodestyring i enterprise-klassen, adgangskontrol på både globalt og granulært niveau samt mobilapps, der supplerer desktopklienter til Windows og Mac.
- Devolutions Server er en selvhostet løsning til administration af delte konti og legitimationsoplysninger med et valgfrit modul til privilegeret adgangsstyring. Den udrulles hurtigt, er nem at implementere og integrerer godt med de værktøjer, IT-professionelle allerede bruger. Udgaverne omfatter team, enterprise og platinum samt en ny, forbedret gratis udgave, der omfatter op til 10 gratis brugere til mindre organisationer.
- Devolutions Cloud er en fleksibel, cloud-baseret løsning til adgangskodestyring i teammiljøer, som i sidste ende kan mindske sårbarheden over for datatyveri. Den giver virksomheder mulighed for enkelt og sikkert at opbevare og administrere forretningsbrugeres adgangskoder og andre følsomme oplysninger via en brugervenlig webgrænseflade, der kan tilgås i enhver browser.
- Devolutions Gateway giver sikker fjernadgang til netværket, så der etableres et sikkert indgangspunkt til interne eller eksterne segmenterede netværk, som kræver autoriseret just-in-time-adgang. Løsningen supplerer både Devolutions Cloud og Devolutions Server.
Kontakt events@devolutions.net for at aftale et møde med Devolutions på GISEC Global. Læs mere om Devolutions på devolutions.net.
Om Devolutions
Devolutions blev etableret i 2010 og er en canadisk virksomhed med hjemsted nær Montreal i Quebec. Med mere end 500.000 brugere i over 140 lande har Devolutions som mission at udvikle innovativ software, der hjælper brugerne med at nå deres mål inden for fjernskrivebordsadministration, adgangskodestyring, privilegeret adgangsstyring og cybersikkerhed på en omkostningseffektiv, enkel og effektiv måde. Virksomheden er også engageret i at levere enestående teknisk support, sikre en fremragende brugeroplevelse, der overgår forventningerne, og levere høj ydeevne med overlegen kvalitet. Læs mere om Devolutions og virksomhedens løsninger på devolutions.net, følg virksomheden på LinkedIn, Twitter og Instagram, synes godt om på Facebook eller abonnér på YouTube.
Mediekontakt:
Lages & Associates
(949) 453-8080
stephanie@lages.com