Laurence CadieuxI vores del af verden er millioner af børn for nylig startet i skole igen, så de kan lære det grundlæggende til en god karriere og et godt liv. Men der er ét emne, som typisk ikke står på skemaet, selvom det helt klart burde, fordi det er blevet så vigtigt og så konsekvensrigt: cybersikkerhed.
Som en del af vores kampagne for Cybersikkerhedsmåneden i oktober giver vi her 7 tips, der kan hjælpe forældre med at lære deres børn at være sikre på nettet:
1. Forklar, hvad private oplysninger egentlig er
Det første, forældre bør gøre, er at hjælpe deres børn med at forstå, hvad „private oplysninger“ egentlig er i det digitale landskab i dag. Listen omfatter (men er ikke begrænset til) oplysninger som deres navn, adresse, telefonnummer, fødselsdag og detaljer om deres fritidsjob. For børn kan det virke som kedelige og harmløse detaljer. For cyberkriminelle kan det være spor og nøgler, der i sidste ende hjælper dem med at bryde ind på konti, stjæle identiteter og endda oprette kredithistorik i deres intetanende unge ofres navn.
2. Gennemgå og indstil privatlivsindstillinger
Forældre skal gennemgå og konfigurere privatlivsindstillingerne for de forskellige apps og programmer på deres børns enhed. Husk, at nogle børn (især teenagere) ikke bliver glade for det, de opfatter som en „uhyrlig, skammelig og chokerende“ krænkelse af deres privatliv. I så fald skal forældrene bruge tid sammen med deres børn på at gennemgå privatlivsmulighederne og indstillingerne og tale om, hvorfor valgene skal træffes.
3. Forklar, at det som regel er umuligt at fjerne noget fra nettet
Når børn skriver en stil eller en novelle, kan de nemt slette oplysninger, de ikke er tilfredse med (for eksempel at det, når de tænker sig om, nok ikke falder i god jord hos læreren at kalde Beethoven for „den sygeste sigma-ged, punktum“). På sociale medier, i fora og andre steder på nettet skal børn forstå, at det kan være umuligt at slette noget. Og selv på sider, hvor det er muligt at slette et opslag, er oplysningerne på det tidspunkt allerede blevet set og kan være gemt.
4. Lær dem om risikoen ved usikkert wi-fi
Den gode nyhed er, at wi-fi-hotspots tilsyneladende er overalt i dag: caféer, restauranter, butikker og endda nogle udendørs steder som parker og legepladser. Den dårlige nyhed er, at stort set alle disse adgangspunkter er usikre. I den ideelle verden kunne forældre bare sige til deres børn, at usikkert wi-fi er forbudt. I praksis er det usandsynligt, at det virker – især hvis børnene ser alle deres venner gå online og forventer at være med. Det næstbedste, forældre kan gøre, er derfor at vende tilbage til tip 1, 2 og 3 og hjælpe deres børn med at forstå, hvor ekstremt vigtigt det er at beskytte deres private oplysninger.
Før vi går videre, skal vi kort tage et beslægtet emne: VPN’er. Nogle forældre tror, at det er en god måde at mindske risikoen ved usikkert wi-fi på at installere en troværdig VPN på deres børns enheder og lære dem, hvornår og hvordan de skal bruge den. Der er noget om det. Men der er også et stort problem: Børn, der bruger en VPN, kan typisk omgå begrænsninger, som legitime, usikre wi-fi-adgangspunkter sætter, for eksempel dem skolen, biblioteket eller klubben stiller til rådighed. Forældre, der i sidste ende vælger at installere en VPN (og i øvrigt: Det er forældrene, der skal vælge og installere en VPN – aldrig børnene!), skal også sikre, at deres børn bruger den rigtigt.
5. Beløn børn for at passe på deres enheder
Forældre kan samvittighedsfuldt lære deres børn at være sikre på nettet, og børnene kan oprigtigt følge anvisningerne. Desværre betyder det måske ikke noget, hvis børnene glemmer deres enhed i butikscenteret (eller et hvilket som helst andet sted), og den falder i de forkerte hænder. Forældre bør bruge to greb her. For det første bør de jævnligt minde deres børn om at passe på enheden hele tiden og aldrig – aldrig! – lade den ligge uden opsyn, heller ikke i nogle få sekunder. For det andet bør de belønne deres børn for at være ansvarlige og passe godt på enheden (og andre dyre eller svære at erstatte ting). Omfattende forskning har bekræftet, at positiv forstærkning fremmer god adfærd hos børn.
6. Forklar farerne ved phishing
Cyberkriminelle retter i stigende grad phishingkampagner mod børn (for eksempel falske links og pop op-beskeder, der virker ægte og spændende). Nogle af de mest udbredte fupnumre er: svindel med onlinehandel, falske konkurrencer, onlinequizzer, svindel med talentspejdere, svindel med pengeoverførsler, svindel med onlinespil og svindel med „gratis“ produkter. Derudover kan ældre teenagere, der er ved at afslutte gymnasiet, blive mål for lokkende svindel med studiestøtte.
For at håndtere det bør forældre klart, omhyggeligt og tålmodigt hjælpe deres børn med at forstå, hvad phishingkampagner er, og hvorfor de findes. Dernæst bør forældrene øge sikkerheden på deres barns e-mailkonto, så alle links gøres inaktive, og vedhæftede filer ikke kan downloades. Hvis det ikke er muligt (for eksempel hvis barnet arbejder på en opgave til skolen, klubben eller en anden legitim opgave, der kræver, at man klikker på links eller downloader vedhæftede filer), bør forældrene lære deres børn at genkende og undgå links eller vedhæftede filer, der ser mistænkelige ud – eller endnu bedre, bede dem tjekke med en ansvarlig voksen, før de klikker på noget.
7. Gør det sjovt at lære om cybersikkerhed
Risikoen og konsekvenserne ved identitetstyveri er skræmmende, og forældre er nødt til at formidle alvoren – ellers er det usandsynligt, at børnene spidser ører og lytter efter. Men forældre bør også prøve at gøre det sjovt at lære om cybersikkerhed! Der findes flere gratis onlinespil, som lærer vigtige cybersikkerhedslektioner på en underholdende og fantasifuld måde. Nogle muligheder er:
Alle ovenstående egner sig generelt til yngre børn, selvom mange teenagere – og for den sags skyld mange voksne! – sandsynligvis vil synes, at spillene er lærerige, underholdende og umagen værd. Der findes hundredvis af cybersikkerhedsspil (både gratis og betalte udgaver). Forældre bør undersøge forskellige muligheder for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for deres børn.
Bonustip til forældre: Skru ned for „sharenting“
Til sidst skal vi flytte fokus fra børnene til forældrene.
Mange forældre nyder at dele billeder og videoer af deres børn på sociale medier. Og hvem kan bebrejde dem det? Børn er en endeløs kilde til særlige øjeblikke, milepæle, man kun oplever én gang, og (især de yngste) urkomiske katastrofer.
Eksperter opfordrer dog forældre til at skrue ned for „sharenting“ (et udtryk dannet af de engelske ord „parenting“, forældreskab, og „sharing“, deling, i en kontekst med sociale medier). Konsekvensen kan være ret negativ, hvis det gør børn mere sårbare over for identitetstyveri og chikane. Og selv hvis ingen af problemerne opstår, kan for meget deling underminere et barns mulighed for selv at fortælle sin historie, når det bliver ældre. Helt fremmede, som barnet møder for første gang (på nettet eller ansigt til ansigt), kender måske allerede intime eller pinlige detaljer om det.
Betyder det så, at forældre helt skal stoppe med at lægge billeder og opslag op om deres børns fødselsdage, sportspræstationer, klaverkoncerter og så videre? Ikke nødvendigvis. Det betyder, at forældre bør være bevidste om risikoen. Cleveland Clinic anbefaler, at forældre svarer på disse spørgsmål, før de slår noget op, der involverer deres barn:
- Hvad er indholdet?
- Hvorfor slår jeg det op?
- Hvem er min tiltænkte målgruppe?
- Har jeg indstillet mine tilladelser derefter?
- Er mit barn gammelt nok til at forstå begrebet et digitalt fodaftryk? Hvis ja, fik jeg så barnets samtykke? Hvis nej, tror jeg så, at barnet ville blive glad for at se det, når det bliver ældre?
- Fjernede jeg identificerende oplysninger?
- Kunne nogen potentielt bruge indholdet til at skade mit barn?
- Ville jeg have noget imod at miste ejerskabet over indholdet eller se den platform, jeg slår det op på, bruge det til egne formål?
- Deler jeg noget, der ville være upassende eller pinligt for en fremmed, en kæreste, et optagelsesudvalg på en uddannelse eller en kommende arbejdsgiver at vide om mit barn? Forskning har vist, at 90 % af arbejdsgiverne kigger på mulige kandidaters fodaftryk på sociale medier, og at 79 % har afvist en kandidat på baggrund af det, de fandt.
Og hvis der er den mindste bekymring eller tvivl, er rådet klart: Lad være med at slå det op!
Hvad er dit råd?
Vi håber, at tipsene hjælper dig med at holde dine børn sikre på nettet, både nu og fremover. Nu giver vi mikrofonen videre til dig!
Hvad har du prøvet med dine børn, som har virket, og hvad har ikke? Hvilke regler har du indført? Hvad mener du er de største trusler mod børn?
Skriv en kommentar nedenfor. Det er hårdt at være forælder (især i disse tider!), og vi kan alle få glæde af dine råd, dine erfaringer og din indsigt.