Gartner oplister de 9 vigtigste cybersikkerhedstendenser for 2024

Dagens ledere inden for sikkerheds- og risikostyring (SRM) står over for et svært, men afgørende mål. De skal effektivt overvåge, styre og afbøde den byge af stadigt skiftende trusler, som deres organisation møder hver dag. Samtidig skal de understøtte produktivitet, præstation og de overordnede forretningsambitioner.

For at hjælpe SRM-ledere med at løfte opgaven har Gartner fremhævet ni tendenser, der driver organisatorisk robusthed og den samlede cybersikkerhedspræstation i 2024 (bemærk, at de er nummereret for overskuelighed og nem reference og ikke står i rækkefølge efter vigtighed).

Tendenser, der driver organisatorisk robusthed	Tendenser, der driver den samlede cybersikkerhedspræstation
1. Programmer til kontinuerlig styring af trusselseksponering (CTEM)	5. Generativ AI
2. Udvidelse af cybersikkerhedsværdien i identitets- og adgangsstyring (IAM)	6. Programmer for sikkerhedsadfærd og -kultur
3. Styring af cybersikkerhedsrisiko hos tredjeparter	7. Resultatdrevne målinger af cybersikkerhed
4. Privatlivsdrevet afkobling af applikationer og data	8. Udvikling af driftsmodeller for cybersikkerhed
	9. Omskoling inden for cybersikkerhed

Vi dykker dybere ned i hver af tendenserne nedenfor.

Tendenser, der driver organisatorisk robusthed

1. Programmer til kontinuerlig styring af trusselseksponering (CTEM)

Organisationens angrebsflade er vokset dramatisk de seneste år. Det skyldes en kombination af faktorer, blandt andet: øget brug af SaaS-platforme og -værktøjer, voksende digitale forsyningskæder, mere udvikling af tilpassede apps, større virksomhedstilstedeværelse på sociale medier, mere internetbaseret kundeinteraktion og selvfølgelig den massive vækst i fjernarbejde og hybridarbejde.

Den større og mere komplekse angrebsflade har afsløret svagheder i traditionelle cybersikkerhedsmodeller, som primært fokuserer på at sikre softwaresystemer og på patching. Det er stadig afgørende, men det er ikke nok til at identificere og håndtere den stadigt voksende liste over sårbare (og potentielt sårbare) trusselsvektorer.

For at lukke hullet bør organisationer fokusere på følgende CTEM-relaterede handlinger og strategier:

• Afstem CTEM-omfanget med forretningsmålene, og brug et velkendt og letforståeligt sprog til at forklare effekten på forretningen — ikke på teknologien.
• Brug valideringstrin og tilhørende teknologier (f.eks. simulering af brud og angreb, automatiseret penetrationstest osv.).
• Inddrag alle relevante forretningsafdelinger og aktiv-ejere ved tydeligt at forklare den restrisiko, der opstår, når afhjælpning udskydes. Giv både kortsigtede og langsigtede muligheder, og hold fokus på at reducere (eller ideelt set fjerne) eksponeringen.

2. Udvidelse af cybersikkerhedsværdien i identitets- og adgangsstyring (IAM)

Ligesom CTEM er IAM blevet mere afgørende de seneste år, efterhånden som hackere og useriøse brugere retter blikket mod privilegerede konti, der kan rumme fortrolige og proprietære data (også kaldet „nøglerne til kongeriget“).

Alligevel tror nogle organisationer stadig, at identitetsstyring og adgangsstyring er synonymer. Der er et vist overlap, men det er forskellige fokusområder. Som vi tidligere har drøftet her på bloggen:

• Identitetsstyring samler digitale elementer og poster i en central database for at skabe en unik betegnelse for hver enkelt bruger. Betegnelserne overvåges, ændres og fjernes efter behov for at håndhæve sikkerhed og samtidig give brugerne de tilladelser, de skal bruge til forskellige arbejdsopgaver.
• Adgangsstyring afgør, om brugere har tilladelse til at tilgå netværk, ressourcer, apps, databaser osv. Begrebet omfatter alle de politikker, processer, metoder, systemer og værktøjer, der skal til for at opretholde adgang, som er privilegeret i et digitalt miljø.

I bund og grund handler identitetsstyring om, hvem en bruger er, mens adgangsstyring handler om, hvad en bruger har lov til at gøre.

Det gør det værre, at mange organisationer har svært ved at håndhæve IAM, fordi visse teknologier som ældre systemer, telefoner og kameraer ikke kan bruge et fødereret system. Og selv om idéen om manuelt at oprette og vedligeholde unikke identitetskonti for hver bruger teoretisk er mulig, er den yderst upraktisk.

En effektiv vej ud af dilemmaet er at implementere en PAM-løsning, der udvider den beskyttelse, et IAM-system giver, ind i rummet af ikke-fødererede identiteter. Den lukker hullet mellem identitetsstyring (godkendelse af brugere) og adgangsstyring (tildeling af passende tilladelser til brugere).

Andre anbefalinger til at udvide IAM’s cybersikkerhedsværdi omfatter:

• Øg indsatsen for at indføre passende identitetshygiejne.
• Udvid detektion og respons på identitetstrusler (ITDR) ved at træne SecOps-teams i IAM.
• Bevæg dig mod et identity fabric — start med en strategi med komponerbare værktøjer.

3. Styring af cybersikkerhedsrisiko hos tredjeparter

Traditionelt har ledere inden for leverandørrelationsstyring (SRM) fokuseret kraftigt på due diligence, når de vurderer og i sidste ende vælger tredjepartsleverandører af cybersikkerhed. Fokus blev kun skærpet i 2021, da det massive SolarWinds/Solarigate-brud kom frem. Trods den betydelige indsats og investering i test og vurdering på forhånd har resultaterne været bekymrende. En undersøgelse fra Gartner, gennemført i slutningen af 2023, viste, at 45 % af respondenterne sagde, at omfanget af forretningsforstyrrelser udløst af cybersikkerhedshændelser hos tredjeparter steg de seneste to år.

For at være på forkant med ondsindede aktører bør SRM-ledere prioritere robusthedsorienterede kontrakter og kontrolbeslutninger med tredjeparter. Indsatsen bør omfatte følgende handlinger og strategier:

• Byg beredskabsplaner, udvikl playbooks til hændelser, og gennemfør tabletop-øvelser for alle tredjepartsaftaler, der udgør de største cybersikkerhedsrisici.
• Gør due diligence på forhånd mere relevant og effektiv ved at omfordele ressourcer. Det kan omfatte brug af branchestandardspørgeskemaer (f.eks. SIG eller CAIQ) i stedet for tilpassede risikospørgeskemaer.
• Etabler og udvikl stærke, tovejsrelationer med centrale tredjepartsleverandører, og hjælp dem med at modnes, hvor det er nødvendigt. Som Gartner pragmatisk påpeger: „I et hyperforbundet miljø er dine leverandørers risiko også din risiko.“

4. Privatlivsdrevet afkobling af applikationer og data

Behovet for at opfylde nationalistiske og regionale krav til privatliv og databeskyttelse (f.eks. GDPR) har tvunget multinationale organisationer til at genbesøge og gentænke single-tenant-apps — mange af dem har været i brug i årtier, men er ikke længere compliant. Den resulterende fragmentering af apparkitekturer og praksisser for datalokalisering har skabt en række cybersikkerhedsrisici og sårbarheder.

For at håndtere og afbøde risikoen bør organisationer fokusere på følgende handlinger og strategier:

• Kortlæg alle krav til datalokalisering for lande og regioner, hvor der allerede er drift, og hvor ekspansion er planlagt. Arbejd sammen med forretning, jura og IT om at identificere og håndtere alle tilfælde af manglende compliance.
• Etabler et datakatalog for at identificere alle informationsaktiver, der skal overholde forskellige lokaliseringskrav. Prioritér værktøjer, der løbende kan overvåge og opdage følsomme data i skyen.
• Implementer forskellige sikre udviklingspraksisser i softwareudviklingens livscyklus, såsom dem i Secure Software Development Framework (SSDF) og det privatlivsfokuserede trusselsmodelleringsframework LINDDUN.

Tendenser, der driver cybersikkerhedspræstation

5. Generativ AI

Generativ AI (GenAI) er en delmængde af maskinlæring, der fokuserer på at skabe nye dataeksempler og indhold som billeder, tekst og musik, der ligner — og i nogle tilfælde i forbløffende grad — træningssættet. Det er den gode nyhed.

Den dårlige nyhed er, at GenAI introducerer nye angrebsflader, såsom de prompts eller orkestreringslag, der bruges til at instrumentere AI-modeller. Angrebsfladerne skal identificeres og befæstes. Ellers kan organisationer stå over for en lang række risici og trusler, når ondsindede aktører jagter adgang til teknologier med store sprogmodeller.

For at gøre GenAI til et aktiv i stedet for en hæmsko bør organisationer fokusere på følgende handlinger og strategier:

• Opdag, overvåg, styr og afbød nye use cases for tredjeparts-GenAI-apps samt nyligt introducerede GenAI-funktioner, der implementeres i eksisterende ældre apps.

• Genbesøg krav til leverandører og teknologi, så de omfatter udfordringer knyttet til privatliv, ophavsret og sporbarhed. Vurder teknologier, der understøtter rammeværket for tillid, risiko og sikkerhedsstyring i AI (AI TRiSM).

• Mange teams er ivrige efter at bruge — eller bruger allerede — GenAI, for eksempel HR til at skrive jobbeskrivelser, salg til at bygge tilbud osv. Teamene har akut brug for at forstå, hvordan GenAI-baserede produkter bør og ikke bør købes ind i organisationen.

• Kør proof of concepts, før GenAI implementeres i cybersikkerhedsdriften. Start med appsikkerhed og SecOps.

• Overvåg sikkerhedskontroller, og vær særligt opmærksom på ethvert fald i detektionsnøjagtighed og generel ydeevne.

6. Programmer for sikkerhedsadfærd og -kultur

Programmer for sikkerhedsadfærd og -kultur (SBCP’er) sigter mod at reducere cybersikkerhedshændelser, der udløses af medarbejdere. Forskning har vist, at menneskelige fejl står for mere end 80 % af hændelserne, og nogle af historiens mest berygtede og kostbare databrud er udført af insidere.

For at sikre, at arbejdsstyrken er en del af cybersikkerhedsløsningen og ikke problemet, bør organisationer fokusere på følgende handlinger og strategier:

• Gennemgå regelmæssigt en stikprøve af historiske cybersikkerhedshændelser for at udlede sammenhænge mellem usikker medarbejderadfærd og hændelsestype, omfang og hyppighed.
• Brug resultatdrevne, adfærdscentrerede målinger til at vise SBCP’ens forretningsværdi.
• Tag Gartners PIPE-framework i brug for at styre et bæredygtigt, omfattende og skalerbart SBCP. PIPE-frameworket hjælper ledere med at forstå de praksisser, de skal gennemføre, de forhold, der påvirker programmets form og levering, de rigtige teknologier og platforme at bruge, og de forudsætninger, der skal understøtte programmet, så det ikke „visner på ranken“. Du kan få et fremragende resumé af PIPE-frameworket ved at læse artiklen af en af dets skabere, Richard Addiscott.

Derudover kan Devolutions’ Remote Desktop Manager, Devolutions Cloud og Devolutions Server alle spille en central rolle i at forhindre medarbejdere i at skabe kaos — ved et uheld eller med vilje — takket være centrale indbyggede funktioner såsom rollebaseret adgangskontrol, understøttelse af MFA, forbedret PAM-funktionalitet og mere.

7. Resultatdrevne målinger af cybersikkerhed

Resultatdrevne målinger af cybersikkerhed (ODM’er) er operationelle målinger, der trækker en direkte linje mellem en cybersikkerhedsinvestering og de beskyttelsesniveauer, den leverer. Robuste og relevante ODM’er er afgørende for SRM-ledere, som har brug for løbende støtte og opbakning fra ledere og meningsdannere uden for IT.

Et afgørende aspekt ved ODM’er er, at de omformulerer paradigmet for risikoappetit. Traditionelt har det været forankret i tolerance for at acceptere tab (dvs. „vi bruger X på Y, fordi vi ikke har råd til at miste Z“). Nu handler tilgangen om at opnå aftalte beskyttelsesniveauer. Det bør gøre det lettere for SRM-ledere at foreslå og forsvare investeringer, der flugter med forretningens behov.

Andre handlinger og strategier til at udnytte ODM’er som en del af det samlede cybersikkerhedsprogram omfatter:

• Brug værktøjer til at vælge ODM’er, der giver et helhedsbillede af den aktuelle præstation i forhold til organisationens største cybersikkerhedsrisici.
• Drøft og forhandl beskyttelsesniveauer med ledere af forretning og virksomhedsfunktioner for hver ODM. Husk, at niveauerne kan (og sandsynligvis vil) variere mellem grupper og afdelinger.
• Brug værktøjer til værdibenchmarking for at give interessenter en objektiv og kvantitativ vurdering af ODM-præstationen.
• Rapportér ODM-præstation på bestyrelsesniveau for fortsat at skabe støtte og engagement og for at forhindre et tilbageskridt fra det nye perspektiv (at opnå beskyttelsesniveauer) til det gamle perspektiv (udelukkende om tabstolerance).

8. Udvikling af driftsmodeller for cybersikkerhed

Traditionelle driftsmodeller for cybersikkerhed skalerer ikke med det nye landskab, hvor beslutningsrettigheder er spredt, politikkens detaljer ejes i yderkanten, governance (i det mindste til en vis grad) er centraliseret, og, måske mest betydningsfuldt, cybersikkerhedslederens rolle udvikler sig til en værdiskaber. I stedet for at få deres ordrer fra CIO’er, CTO’er og Chief Risk Officers baner SRM-ledere vejen og sætter tempoet.

For at sikre, at de går i den rigtige retning i den nye virkelighed, bør organisationer fokusere på følgende handlinger og strategier:

• Nedsæt en repræsentativ styregruppe med interessenter fra risiko- og forretningsfunktioner med det mål at fremme kollaborativ og central beslutningstagning — og giv samtidig kvalificerede medarbejdere mulighed for at træffe autonome, risikoinformerede beslutninger ud fra deres viden, erfaring og bedste skøn.
• Implementer strømlinede og standardiserede cybersikkerhedsprocesser, som understøtter samarbejde og effektiv risikorelateret beslutningstagning.
• Udvikl et fleksibelt politikframework, så ressourceejere kan tilpasse cybersikkerhedsprocedurer og knytte kontroller til deres specifikke behov. Gøres det rigtigt, understøtter det overholdelse af politikken og fremmer en følelse af ejerskab og ansvar for risikostyring.

9. Omskoling inden for cybersikkerhed

Selv med budgetter til konkurrencedygtige lønpakker og attraktive arbejdsoplevelser og -miljøer er den uundgåelige kendsgerning, at der ikke er nok kvalificerede cybersikkerhedsprofessionelle til at besætte de ledige stillinger. Faktisk er manglen på cybersikkerhedsarbejdskraft skudt i vejret til et rekordhøjt niveau på lige under 4 millioner — og der er ingen ende i sigte.

For at afbøde effekten og lukke så mange huller som muligt med de rigtige mennesker (eller med dem, der kan blive de rigtige mennesker i nær fremtid), bør organisationer fokusere på følgende handlinger og strategier:

• Udvikl en plan for cybersikkerhedsarbejdskraften, der dokumenterer nye kompetencebehov og knytter dem til nuværende eller nye cybersikkerhedsroller. Husk at ansætte til fremtiden i stedet for fortiden.
• Sæt ikke barren så højt, at kun „enhjørninger“ kan søge. Ideelle kandidater findes enten ikke eller er ekstremt svære at finde. Vær praktisk, og husk det gamle mundheld: „det perfekte kan nogle gange være det godes fjende.“
• Genopfind programmet for læring og udvikling inden for cybersikkerhed omkring agil læring, som prioriterer praktisk kompetenceudvikling i korte, iterative forløb i stedet for traditionelle vandfaldsbaserede trænings- og certificeringsprogrammer.

Hvad mener du?

Hvad synes du om Gartners liste over cybersikkerhedstendenser for 2024? Hvilke tendenser finder du mest presserende og indflydelsesrige? Har du oplevet nogen af dem i din organisation? Planlægger du at fokusere på nogen af dem i de kommende måneder? Og mener du, at Gartner har overset nogen tendenser? Del gerne din indsigt og dine råd nedenfor.