Simon ChalifouxFor nylig opdagede vi, at der internt var en vis forvirring om begreberne Zero Knowledge og Zero Trust. Et par stykker her på Planet Devolutions brugte begreberne i flæng. Nul er jo nul, ikke? Jo — og nej!
Det er rigtigt, at både nulvidens-kryptering og Zero Trust spiller en væsentlig rolle i at beskytte data og netværksinfrastruktur, især i cloudmiljøer. Selvom de kan ligne hinanden, er de forskellige begreber. Denne artikel sammenligner forskellene med fokus på deres anvendelse i cloudtjenester. For at begynde skal vi først forstå, hvor disse enslydende begreber kommer fra, og hvad de bruges til.
Nulvidens-kryptering: Sørg for databeskyttelse hos cloududbydere
Nulvidens-kryptering lader dig bevare privatlivet for dine data, også når de ligger hos en cloududbyder. Metoden sikrer, at dine data krypteres på din enhed, før de sendes til udbyderens servere, så dataene er ulæselige for alle andre end dig. Det skyldes, at det kun er dig, der har dekrypteringsnøglen. Selv hvis udbyderens servere kompromitteres eller bliver begæret udleveret af politiet, forbliver dine data sikre og private.
Tilgangen er særligt værdifuld i cloudbaserede løsninger, hvor tjenesteudbyderen kan have adgang til dine data. Med nulvidens-kryptering kan du gemme dine data i skyen og stadig bevare kontrollen over deres privatliv. Cloududbyderen opbevarer og administrerer dine krypterede data, men kan ikke tilgå indholdet.
Devolutions Cloud bruger for eksempel nulvidens-kryptering. Kundedata (fx adgangskoder) krypteres på DERES enhed, før de når vores infrastruktur. I det usandsynlige tilfælde at vores infrastruktur blev kompromitteret, ville de lagrede data ganske enkelt være ubrugelige. For nylig skrev vores CSO Martin en artikel om det, og jeg opfordrer dig til at læse den for at dykke dybere ned i vores standard for nulvidens-kryptering.
Zero Trust: Sørg for et passende sikkerhedsniveau i beslutninger om adgangskontrol
Som nævnt fokuserer nulvidens-kryptering på at sikre dine data. Zero Trust-principper fokuserer derimod på at sikre adgangen til dine data — igen især i cloudtjenester.
Det styrende princip i Zero Trust er “stol aldrig på nogen, verificer altid”. Det betyder, at hver bruger, enhed og applikation SKAL godkendes og autoriseres — uanset den fysiske placering — før der gives adgang til ressourcer.
Det er et markant skift fra traditionelle sikkerhedsmodeller, hvor tillid ofte gives implicit til brugere og enheder inden for netværksperimetret, der som standard betragtes som betroet. Som vi har lært af utallige højprofilerede sikkerhedsbrud, er den tilgang utilstrækkelig i dagens forbundne verden, hvor cybertrusler hele tiden finder sted, og den traditionelle netværksperimeter er blevet stadig mere utydelig.
For at indføre en Zero Trust-model bruger organisationer en kombination af velkendte teknologier og praksisser som:
- Multifaktorgodkendelse (MFA)
- Adgang efter mindste privilegium
- Mikrosegmentering
Den særlige egenskab ved en Zero Trust-model ligger dog i en politikmotor, der giver eller nægter adgang ud fra det tillidsniveau, der kan fastslås for en bestemt bruger. Tillidsniveauet bygger på en bred vifte af variable som brugeradfærd, enhedens sikkerhedstilstand og kontekstuel information som sted og tidspunkt.
Ved løbende at vurdere disse signaler justerer politikmotoren tillidsniveauet dynamisk og giver eller nægter adgang ud fra følsomheden af de ønskede handlinger og den tilknyttede risiko. Det sikrer, at selv hvis en angriber får fodfæste i dit netværk, får vedkommende svært ved at bevæge sig lateralt hen til mere værdifulde aktiver.
Tænk på dette eksempel: Jenny er HR-chef. Som sådan har hun ret til at tilgå alle data, organisationen gemmer om enhver medarbejder. I en Zero Trust-opsætning skal Jenny vise forskellige tillidsniveauer alt efter de handlinger, hun starter, eller de data, hun beder om adgang til. Her er nogle mulige scenarier:
| Scenarie | Tildelt risiko-/tillidsniveau | Adgangskrav ud fra Zero Trust-modellen |
|---|---|---|
| Jenny kan til enhver tid bede om adgang til sin egen profil i HR-systemet. | Lav risiko — grundlæggende tillidsniveau kræves | Angiv legitimationsoplysninger Gennemfør MFA-udfordringen |
| I det daglige arbejde skal Jenny tilgå forskellige medarbejderprofiler for at validere deres ansættelsesoplysninger og timesedler. | Mellem risiko — forhøjet tillidsniveau kræves | Angiv legitimationsoplysninger Gennemfør MFA-udfordringen Skal logge ind fra en virksomhedsadministreret enhed (ny) Skal befinde sig i et bestemt geografisk område (ny) |
| Sjældnere har Jenny brug for adgang til personlige oplysninger om en medarbejder, såsom løn eller CPR-nummer. | Høj risiko — højeste tillidsniveau kræves | Angiv legitimationsoplysninger Gennemfør MFA-udfordringen Skal logge ind fra en virksomhedsadministreret enhed Skal befinde sig i et bestemt geografisk område Skal logge ind med en fysisk sikkerhedsnøgle (ny) Skal tilgå systemet fra et meget bestemt sted eller kontor (ny) Adgang er kun mulig i almindelig arbejdstid (ny) |
Som det fremgår, handler Zero Trust-modellen i bund og grund om at kræve et højere niveau af verifikation og sikkerhed, når der gives adgang til privilegerede data og ressourcer. Tillid optjenes og vurderes løbende. Den gives ikke automatisk for derefter at blive glemt!
Principperne afsløret: Skeln nulvidens-kryptering fra Zero Trust
Nu hvor vi har gennemgået grundlaget for nulvidens-kryptering og Zero Trust, opsummerer vi de vigtigste forskelle. Tabellen hjælper dig med nemt at skelne mellem de to og forstå deres anvendelse i cloudtjenester:
| Zero Knowledge | Zero Trust | |
|---|---|---|
| Fokus | Handler primært om datakryptering og privatliv, især når data betroes en cloududbyder. | Sikrer løbende adgangen til data og ressourcer. |
| Implementering | Bygger på teknikker som kryptering på klientsiden for at sikre databeskyttelse, også når dataene er i hænderne på en cloududbyder. | Omfatter en række teknologier og praksisser som multifaktorgodkendelse, adgang efter mindste privilegium, mikrosegmentering og en politikmotor, der dynamisk giver eller nægter adgang ud fra en bred vifte af variable. |
| Dataadgang | Sikrer, at cloududbyderen ikke kan tilgå indholdet af dataene — kun du kan dekryptere og bruge dem. | Verificerer identiteten og hensigten hos brugere og enheder, der forsøger at tilgå data eller ressourcer, ud fra princippet “stol aldrig på nogen, verificer altid”. |
Det sidste ord
Næste gang du møder disse to centrale cybersikkerhedsprincipper, kan du trygt bruge denne viden til at skelne mellem dem og forstå deres anvendelse i cloudtjenester. Og hvis nogen på din arbejdsplads STADIG behandler begreberne som ombyttelige trods din bedste indsats, så henvis vedkommende bare til denne artikel. Så bør det være slut.