Årets anden officielle udgivelse er her, og vi starter gerne med Devolutions Cloud 2024.2! Før vi går i detaljer med de seneste forbedringer, byder vi nye brugere velkommen og gennemgår, hvad Devolutions Cloud går ud på.
Om Devolutions Cloud
Devolutions Cloud er en sikker, cloudbaseret adgangskodeadministrator til IT-teams og forretningsbrugere i små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Den fungerer samtidig som en cloudbaseret, avanceret datakilde til Remote Desktop Manager. Den robuste løsning gør det muligt for organisationer at gemme og administrere alle deres følsomme data sikkert — fra adgangskoder til alarmkoder til bygninger — og samle fjernforbindelser, maskinoplysninger, legitimationsoplysninger og mere i én samlet oplevelse.
Cloud kan tilgås i enhver browser via en intuitiv webgrænseflade og via desktopappen, mobilappen og browserudvidelsen til Devolutions Password Manager. Den er nem at bruge, uden at der gås på kompromis med sikkerheden.
Klar til at prøve den? Opret Deres Devolutions Cloud.
Så er der ikke mere at vente på. Lad os se nærmere på Devolutions Cloud 2024.2.
Definér indholdstyper for bokse
Det kan blive uoverskueligt at administrere hemmeligheder og forskellige poster i den delte standardboks, fordi der findes så mange mulige poster og underposter.
For at gøre administrationen enklere kan De nu definere bokse efter indholdstype, så posterne begrænses til bestemte typer som hemmeligheder eller legitimationsoplysninger. De kan også have en forretningsboks, der begrænser de mulige posttyper til dem, der er mest nyttige for forretningsbrugere.
Her er de tilgængelige indholdstyper:
- Vault (default): Den klassiske delte boks, hvor alle posttyper er tilladt.
- Secrets vault: Kun til hemmeligheder, typisk brugt af DevOps- og CLI-processer.
- Business vault: Forenklet til forretningsbrugere, med posttyper som websteder, kontakter og dokumenter.
- Credential vault: Dedikeret til legitimationsposter, til Dem, der skal gemme mere end bare hemmeligheder.
De kan definere indholdstypen for en boks, når De tilføjer en ny boks, eller ændre indholdstypen for en eksisterende boks fra redigeringsskærmen til boksadministration.


Knyt to brugere til én licens
Vi har løst en udbredt situation, hvor brugere skal arbejde med to forskellige konti i deres bokse. En bruger kan for eksempel have en almindelig konto, bob@windjammer.co, til daglige opgaver og en anden konto med udvidede tilladelser, bobadministrator@windjammer.co, til administrative opgaver. Tidligere krævede opsætningen to separate licenser. Nu kan kontiene knyttes sammen, så de bruger den samme licens.
For at knytte Deres konti sammen går De blot til vinduet til brugeradministration, forudsat at De har de nødvendige tilladelser.

Skift ubesværet mellem åbne webbaserede sessioner
I slutningen af sidste år indførte vi muligheden for at starte fjernsessioner direkte fra Clouds webgrænseflade. Fjernforbindelserne sikres af Devolutions Gateway og kører hurtigt. Understøttede sessionstyper er RDP, SSH, Telnet og PowerShell Remote, og fra den her version også VNC og ARD.
For at styrke funktionen har vi samlet åbne sessioner i menulinjen, og de vises kun, når De har åbne websessioner. Sessioner kan ses direkte i Clouds webgrænseflade, så det bliver enklere at navigere, når flere sessioner er åbne, og De slipper for flere browserfaner. Og fordi der ikke kræves ny godkendelse eller nøgleudveksling, har sessionsadministration aldrig været nemmere!
Vejledning i at bruge og konfigurere webbaserede sessioner finder De i hjælpeemnet: Launch a web session

Tildel Gateway- og PAM-licenser pr. bruger
Når De tilføjer en ny licens til Devolutions Gateway eller Devolutions PAM i Devolutions Cloud, skal De tildele licensen til bestemte brugere ud fra det antal brugere, Deres købte licens dækker.
Vigtigt: Hvis De brugte den gratis Devolutions Gateway-licens, der følger med Devolutions Cloud, vil De opdage, at licensen er ændret, så den tillader op til fem gratis brugere. De skal tildele licensen til fem af Deres brugere og ikke til Deres installerede Gateway.

Kommer snart: Forbedringer til SSH-nøgler
Webgrænsefladen understøtter snart flere typer SSH-nøgler. De kan generere en ny SSH-nøgle eller importere en SSH-nøgle direkte i posten.
Se mellemudgivelsen igen
I maj indførte vi nogle nye funktioner før tid og kaldte opdateringen en mellemudgivelse. De kan læse om opdateringen i detaljer i blogindlægget om mellemudgivelsen. Her er en påmindelse om, hvad der kom med i 2024.1.100:
- Multivalg til at slette poster
- Ny PAM-check-out-politik og politik for adgangskoderotation
- Ny indstilling, der gennemtvinger biometrisk låsning, når De bruger Workspace-mobilappen
Fortæl os, hvad De synes
Deres feedback er afgørende for vores udviklingsproces. Vi opfordrer Dem på det varmeste til at dele Deres indtryk og forslag til de nye funktioner og forbedringer. Mens vi fejrer opdateringerne i Devolutions Cloud 2024.2, arbejder vores udviklingsteam allerede hårdt på version 2024.3, så følg med!

France Lymburner